Landsforeningen for
førtidspensionister har d. 04. maj 2009 holdt 10 års jubilæum og landsmøde.
I den forbindelse
vedtog landsmødet at sende følgende til folketinget:
Vi er en forening som udfører
et stort frivilligt socialt arbejde til gavn for både den enkelte borger i
forhold til de problemer som opstår når borgerne bliver ude af stand til at
være på arbejdsmarkedet og efterfølgende forsøger vi at afhjælpe den ensomhed
samt tab af netværk, som er en følge af at få en førtidspension.
Landsforeningen for
Førtidspensionister har de foregående fire år modtaget SATSpuljemidler,
med det resultat, at vi har kunnet hjælpe med bisidning
for ca. 1500 borgere, 600 personlige henvendelser, 4000 henvendelser på E-mail,
30.000 besøg på vores hjemmeside samt oprettet i gennemsnit 5 lokalforeninger
om året.
Vores SATSpuljebevilling udløb med udgangen af 2008 og i den
forbindelse kom der en udmelding om, at for de bevillinger som udløb ville man
lave en overgangsordning og for dem som ikke kunne skaffe sig anden
finansiering ville man lave en ordning. Vi kan ikke skaffe anden finansiering,
men fik ikke nogen midler.
Landsmødet opfordre
folketingets partier til at finde en løsning, så det bliver muligt at fortsætte
det store frivillige arbejde, som ikke ville kunne fortsætte uden økonomisk
støtte, da de borgere vi forsøger at hjælpe ofte ikke en gang har råd til at
betale kontingentet på kr. 250,00 om året.
Landsmødet står
uforstående over for, hvordan det kan være muligt at blive reguleret med 0,3 %
af førtidspensionen, uden at vi kan få bare nogle få procent af de mange
millioner som bliver trukket til SATSpuljen.
Hvis vi ikke kan få
tilført de fornødne midler, vil det betyde at DUKH, som er nedsat af socialministeriet,
med et budget på 11 millioner om året, vil få så mange sager, at deres
sagsbehandlingstid vil blive så lang at de borgere som har brug for hjælp inden
de skal til møde i kommunen eller have hjælp med at skrive en anke, ikke kan få
denne hjælp. Dertil kommer at de ikke vil være i stand til at bisidde.
Det kan tilføjes til
sammenligning, at Landsforeningen har fået 500.000 kr. årligt og at vi
udelukkende udfører ulønnet frivilligt socialt arbejde.
Samfundsøkonomisk vil
manglende økonomi komme til at koste mange millioner, da der uden vores
frivillige indsats, vil være mange som kommer ud i en social deroute, hvor der
kan påregnes store udgifter til at få borgeren tilbage. Der vil også komme
flere sager om anbringelse af børn samt store ekstraudgifter i
sundhedssektoren.
Kort sammenfattet:
Ingen midler, ingen
fremtid.
Ingen midler, ingen
hjælp til dem som trænger allermest.
Ingen midler, intet
foreningsliv for førtidspensionister.
Ingen midler, flere,
mere syge.
Ingen midler, intet
frivilligt socialt netværk.
Ingen SATSpuljemidler = tabt investering, samt tabte værdifulde
kompetencer.
Landsforeningens mål
er ikke at, få tilkendt så mange førtidspensioner som muligt, men at dem som
efter gældende lovgivning, har ret til revalidering, fleksjob
eller førtidspension, får tilkendt denne så hurtigt og enkelt som muligt.
Med venlig hilsen
Landsforeningen for Førtidspensionister v/
Carl-Erik Nielsen, landsformand