Værd at vide som
førtidspensionist
NB!
En meget vigtig regel er, at hvis der sker
ændringer i førtidspensionistens eller ægtefælles/samlevers økonomiske
situation, skal dette meddeles til bopælskommunen og man skal være opmærksom på,
at man skal meddele det i alle afdelinger (pensionskontor, boligsikring, skat),
da de forskellige afdelinger ikke giver besked videre til hinanden.
Når du
bliver førtidspensionist
Når du bliver førtidspensionist
er der mange ting, du selv bør være opmærksom på fordi hverken din Kommune, din
læge, dit forsikringsselskaber el.lign. er ansvarlige for, at meddele dig dine
muligheder/rettigheder.
Da vi jo er mange før dig der er blevet førtidspensionister har vi valgt, at
skrive disse nyttige
oplysninger.
Det er måske ikke alle emner, der har betydning for netop dig. Vi har valgt at
skrive mest muligt ned.
Undersøg selv hvilke emner der har betydning for netop DIG.
Privat
pensionsordning.
Der kan være særlig forhold der
gør sig gældende, når du bliver førtidspensionist. Undersøg hvordan
DINE pensionsforhold er og få afgørelsen skriftligt.
Frivillig
indbetaling til Efterløn.
Har du foretaget frivillige
indbetalinger (startede i år 2000) til Efterløn, har du som førtidspensionist
mulighed for at få det indbetalte beløb retur.
Du kan - i henhold til den nuværende lovgivning - ikke gå på Efterløn, når du
er førtidspensionist. Du skal selv rette henvendelse til din Kommune
Dyrtidsportioner.
Har du været omfattet af
indbetaling til dyrtidsfonden, har du mulighed for, at få beløbet udbetalt når
du bliver førtidspensionist.
Undersøg de nærmere regler, når du retter henvendelse til Dyrtidsfonden.
ATP og SAP
Regler
vedrørende førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension før 01.01.2003
Når du bliver førtidspensionist
ophører indbetaling til ATP automatisk. Du kan herefter foretage frivillig
indbetaling til ATP og SAP (Supplerende Arbejdsmarkeds Pension) Du skal selv
betale 1/3 og kommunen betaler 2/3.
Regler
vedrørende førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter 01.01.2003
Når du bliver
førtidspensionist skal man fortsætte med at indbetale til ATP. Du kan desuden
foretage frivillig indbetaling til SAP (Supplerende Arbejdsmarkeds Pension) Du
skal selv betale 1/3 og kommunen betaler 2/3.
Ret henvendelse
til din Kommune for at få en særlig blanket til formålet. Udfyld blanketten og
afleverer den til Kommunen, som søger for det videre forløb.
DSB rejser.
Som førtidspensionist kan du få
rabat hos DSB. Henvend dig til din Kommune og få et pensionsbevis.
Dernæst skal du henvende dig på en DSB station/kiosk (medbringende pensionsbevis
og et pasfoto). Bed om at få lavet et "pensionist-rabat-kort"
(det ligner et traditionelt "månedskort").
Rådgivere i Regionen.
Alle regioner har
en Patientvejleder. Hos Patientvejlederen kan du søge råd og vejledning i
forbindelse med f.eks. en formodet fejlbehandling hos læge eller sygehus, en
arbejdsskadessag el.lign. Henvend dig hos din Region for at lave en aftale
med Patientvejlederen hvis du ønsker rådgivning/hjælp til din "sag".
Generelt om
sagsbehandling/undersøgelser.
Din sagsbehandler
kan enten være uddannet Socialrådgiver eller Kontorassistent evt.
med en overbygning på kontoruddannelsen. Du har lov til at medbringe en bisidder
til møder hos kommunen, til speciallægeundersøgelser eller andre aktiviteter,
der kan have betydning for din økonomi, din nutidige og fremtidige situation.
En repræsentant for Foreningen kan evt. deltage som bisidder. Du har krav på at
få fuld aktindsigt i journaler hos kommunen, fra speciallæger,
egen læge o.s.v. Du har tillige krav på et skriftligt
referat fra dine møder hos kommunen. Du skal selv tage initiativ til
(skriftligt) de hér nævnte ting.
Økonomisk
hjælp.
Afhængig af dine (- og din
eventuelle samlever/ægtefælles) økonomiske forhold, kan du søge/opnå hjælp til
f.eks. husleje og varmeudgifter og måske har du mulighed for at
opnå personligt tillæg i henhold til § 17.
Kontakt din kommune for vejledning/ansøgning og få altid afslag skriftligt
og begrundet.
Særligt børnetilskud.
Som førtidspensionist m/børn kan
man i nogen situationer, opnå ret til udbetaling af et
særligt børnetilskud.
Henvend dig til din kommune for information.
Hjælpemidler
/ invalidebil / vægtafgift / invalideskilt m.m..
Der er mulighed for lån af
hjælpemidler (f.eks. stol, seng, køkkenredskaber m.m.) som kan lette din
hverdag. Invalidebil, Trivsels bil og hjælpemidler til bil (f.eks.
installation af automatgear) hører også under betegnelsen hjælpemidler. Har du
allerede invalidebil kan du søge om invalideskilt. Du kan ansøge om fritagelse
for vægtafgift.
Kontakt din kommune for information. Få altid afslag skriftligt og begrundet
Ansøgning
Det er din læge, som skal søge Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud. Ved
vurderingen af ansøgningen bliver der lagt vægt på, at din behandling er
velbegrundet, og at dine samlede årlige udgifter til medicin med tilskud ser ud
til at overstige 16.896 kr. (din saldo i CTR). Hvis du er under 18 år, skal
udgifterne se ud til at overstige 20.830.
Svar
Lægemiddelstyrelsen svarer som hovedregel på lægens ansøgning om
kronikertilskud inden for 14 dage. Der kan dog gå op til 2 måneder, hvis
ansøgningen kræver særlig vurdering. Hvis ansøgningen bevilges, får du en
bevilling med posten, og apoteket vil samtidig kunne se bevillingen i CTR. Kun
din læge får besked, hvis der gives afslag på ansøgningen om kronikertilskud
til dig. Lægen får en begrundelse for afslaget.
Hvordan virker bevillingen
Når du har en kronikerbevilling får du 100 % i tilskud til tilskudsberettiget
medicin, når din saldo i CTR overstiger 16.896 kr. (20.830 kr. hvis du er under
18 år). Du kan derfor højst komme til at betale 3.655
kr. for dit årlige forbrug af tilskudsberettiget medicin. Det er dog et krav,
at du altid køber den billigste medicin i en gruppe af synonym medicin, ellers
skal du selv betale hele prisforskellen mellem den billigste og den dyrere
medicin, som du evt. køber.
Hvor længe gælder bevillingen
De fleste kronikerbevillinger gælder i 5 år. Bevillingen gælder i de tilskudsår, den overlapper. Dvs. tilbage til starten af det
tilskudsår, der er i gang på bevillingsdatoen; og
frem til slutningen af det tilskudsår, hvor
bevillingen udløber. Lægen skal altså først søge igen, når bevillingens
udløbsdato nærmer sig.
Hvad dækker bevillingen
Alle slags tilskudsberettiget medicin er dækket af bevillingen, når du når op
på den saldo, som udløser 100 % tilskud. Det gælder
både medicin med automatisk tilskud og medicin, som du har
enkelttilskudsbevilling til.
Lægemiddelstyrelsen, opdateret den 02.01.2012
Du kan få tilskud
til visse typer medicin og undersøgelser, hvis du kun har din folkepension
eller førtidspension. Det kan være tilskud til tandlæge, fodterapeut,
fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog. Derudover kan du få tilskud til
tandproteser og briller, hvis kommunen får faglige argumenter for, at det er
nødvendigt. Ønsker du at ansøge om helbredstillæg, skal du kontakte din
kommune.
Førtidspensionister og helbredstillæg
Hvis du er
førtidspensionist, kan du kun få helbredstillæg, hvis du er tilkendt pension
før 1. januar 2003.
For at få et
helbredstillæg: må du ikke have en formue, der er højere end 77.700 kr.
uanset du er gift eller samlevende (2012). formuen er det beløb, der står
i banken, renteindtægter og andet, men ikke pensionen. Du skal have en
personlig tillægsprocent, der er højere end 0, og både medicin og behandling
skal være tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring.
Et helbredstillæg
beregnes ud fra din personlige tillægsprocent, der fremgår af din årlige
pensionsberegning, som alle pensionister får tilsendt senest 1. februar.
Sådan regnes den personlige tillægsprocent ud
Procenten regnes
ud på basis af din og en evt. ægtefælle/samlevers samlede indkomst ud over
pensionen. Har du som enlig en ekstraindkomst, der er mindre end 18.500 kr. om
året (2012), er tillægsprocenten 100. Du vil derfor få udbetalt hele
helbredstillægget. Er I gift eller samlevende skal I have under 36.600 kr.
(2012) i ekstraindkomst for at få det fulde tillæg udbetalt. Er indtægten
højere, trappes procenten ned. Hvis du som enlig har en indkomst på over 64.300
kr. (2012) om året, bliver tillægsprocenten 0. Det samme gælder, hvis gifte
eller samlevende tilsammen har en indtægt på over 128.900 kr. (2012).
Ønsker du at klage
over noget i forbindelse med helbredstillæg, kan du henvende dig til din
kommune. Ønsker du - efter dialog med kommunen - stadigvæk at fastholde din klage,
kan du bede kommunen sende din klage videre til De Sociale Nævn.
For at få
varmetillæg skal du have en personlig tillægsprocent, der er højere end 0.
Den personlige tillægsprocent fremgår af din årlige pensionsberegning, som du
får fra kommunen. Du kan søge din kommune om varmetillæg.
Du kan få tilskud til det, der svarer til gennemsnittet af det forbrug, du har
haft i de seneste tre år. Har du ikke haft din bolig så længe, bliver det
beregnet ud fra det forbrug, du har haft, mens du har boet der. Eller ud fra et
skøn over de udgifter, du forventer at få. Har du fjernvarme,
elvarme eller en anden varmeforsyning, der er fælles med andre, bliver
varmetillægget beregnet ud fra 90 pct. af varmeregningen. De sidste ti pct. er
et standardfradrag, som trækkes fra, fordi du selv skal betale udgifter til
drift og vedligeholdelse af et varmeanlæg.
Har du eget
oliefyr eller lignende, beregnes tillægget ud fra hele udgiften til brændslet.
Da du selv betaler til drift og vedligeholdelse, skal der altså ikke trækkes 10
pct. fra.
Er du gift eller
samlevende, skal I selv betale de første 6.750 kr., er du enlig, skal du betale
de første 4.500 kr.
Varmeudgifter, der
overstiger maksimumbeløbet på 22.700 kr., kan du ikke få tilskud til. Bor I
mere end to voksne i en bolig, bliver maksimumbeløbet dog forhøjet med 6.800
kr. for hver voksen ud over to.
Beløbet udbetales
som et personligt tillæg og er skattefrit.